Hos os brænder vi for secondhand interiør og de historier, der følger med hvert eneste fund. Vi håndplukker nøje vores varer med fokus på kvalitet, æstetik og charme. Alle produkter bliver gennemgået og gjort rene, så de er klar til at få nyt liv i et nyt hjem. I nogle tilfælde upcycler vi også udvalgte fund og giver dem et nyt udtryk, så de kan bruges på en ny måde.
Vi tror på, at hjemmet bliver mere personligt, når det indrettes med ting, der har historie og karakter. Derfor består vores sortiment af nøje udvalgte secondhand fund, hvor hvert enkelt produkt er unikt. De fleste varer findes kun i ét eksemplar, og når de først er solgt, er de som regel væk fra shoppen. Vores værdier bygger på at give smukke ting et længere liv, reducere unødvendigt forbrug og inspirere til mere bevidste valg i indretningen.
Vores passion for genbrug handler ikke kun om selve varerne – den gælder også måden, vi sender dem afsted på. Når vi pakker dine varer, bruger vi så vidt muligt genbrugsmaterialer som brugte papkasser og avispapir. På den måde forsøger vi at minimere spild og give emballagen et ekstra liv.
For at sikre at dine varer når sikkert frem, er vi dog nogle gange nødt til at supplere med nye materialer såsom boblefolie og tape. Vi bestræber os altid på at finde den bedste balance mellem sikker emballering og hensyn til miljøet.
Som en lille ekstra tanke bag hver ordre lægger vi også et takkekort i pakken. Kortet er lavet af frøpapir produceret i Danmark af genbrugspapir fra virksomheder og indeholder en frøblanding af 27 hjemmehørende blomster. Når kortet har gjort sit arbejde, kan det plantes i jorden, hvor papiret nedbrydes og frøene spirer og blomstrer. På den måde kan vores lille tak til dig forhåbentlig også give lidt nyt liv i haven eller på altanen.
Vores mål er at gøre det nemt og inspirerende at vælge secondhand – både for hjemmet og for miljøet.